Medarbejdere i Center for Offentlig Innovation

Pia Gjellerup

Pia Gjellerup

Centerleder  

61 81 31 01

Pia har som kommunalpolitiker, medlem af Folketinget og minister, og som politisk chef i DJØF arbejdet med udvikling af den offentlige sektor fra mange vinkler. Elsker at dele viden om og engagere andre i at udvikle det offentlige, så medarbejderne kan yde det bedste og borgerne få det vigtigste. Har svært ved at stå op om morgenen, at gå i seng om aftenen og at tie i mellemtiden.

Pia er opvokset i København. Cand. jur. fra KU 1985, advokat 1990.

Majken Præstbro

Majken Præstbro

Relationschef

61 81 31 04

Majken har arbejdet med innovation, videndeling, sociale medier og digitalisering gennem flere år i SKAT, MindLab, en række fællesoffentlige projekter, ngo'er og den private sektor. Brænder for at udvikle den offentlige sektor indefra. Majken kan spille blokfløjte med næsen, men ellers bruger hun det meste af sin tid på at samle voksenpoint.

Majken er opvokset i Vejle. Cand.comm. fra RUC 2002. MA i innovationsledelse fra DPU/CBS 2012.

Majken er ansvarlig for arbejdet med spredning af offentlig innovation, herunder Spredningsguiden  og de to  netværk . Hun arbejder desuden med  Flink Det Offentlige  og analysen af de innovationsaktive,  Arketyperne .

Ole Bech Lykkebo

Ole Bech Lykkebo

Analysechef

61 81 31 02

Ole har arbejdet med innovation, analyser, projektledelse og kommunikation i kommuner, i interesseorganisationer og i den private sektor. Er entusiastisk tilhænger af at sammensætte forskellige erfarings-baggrunde og fagligheder for at udvikle nye løsninger til gavn for borgere og virksomheder. Ole har svært ved at gå forbi store kager og gamle biler.

Ole er opvokset i Aalborg. Cand.scient.pol. fra AU 2000, diplomuddannelse i journalistik 2009.

Ole er ansvarlig for  Innovationsbarometeret og Innovationstesten.dk . Han arbejder desuden med  Innovationspraktikken .

Lene

Lene Krogh Jeppesen

Chefkonsulent

61 81 31 05

Lene er uddannet sociolog og har en systemisk og narrativ konsulentuddannelse. Hun har en musisk HR-fortid fra Rytmisk Musikkonservatorium og har arbejdet med innovation, videndeling og sociale medier i SKAT og Københavns Kommunes socialforvaltning. Efter en periode i en delestilling mellem COI og kommunen er hun nu fuldtids i COI. Lene brænder for en bedre udnyttelse af videnpotentialet i store organisationer og tror på at en nysgerrighed overfor og inddragelse af andres perspektiver skaber en bedre offentlig sektor. Lene er en stor yoga-entusiast, hvilket dog holdes i skak af en forkærlighed for høje hæle og rødvin.

Lene er opvokset på Als. Cand.scient.soc. (sociolog) fra KU 2004.

Lene er ansvarlig for arbejdet med evaluering af innovative tiltag . Hun arbejder desuden med netværk  og spredning .

Rikke

Rikke Gredsted Seidenfaden

Journalist

61 81 31 03

Rikke har en baggrund hos DR Nyheder, Mandag Morgen og Berlingske. Hun brænder for at finde og dele de nye, gode eller overraskende eksempler på, hvordan man skaber innovation i det offentlige. Rikke kan vinkle skarpt, men kommer overraskende tit til at fortælle historier uden klimaks eller spændingskurve.

Opvokset i Næstved. Journalist fra SDU, 2013. Cand.scient.adm. fra Roskilde Universitet, 2016.

Rikke er skrivende kraft på COI’s udgivelser samt redaktør af nyhedsbrevet. Medvirker til den konkrete udvikling af hjemmeside, nyhedsbrev og øvrige udadvendte profiler.

Alexander Løchte Nielsen

Alexander Løchte Nielsen

Projektleder

61 81 31 07

Alexander er cand.it fra Aalborg Universitet CPH. Interesserer sig for interaktionen mellem mennesker og IT, og for hvordan IT og samarbejde i organisationer påvirker hinanden. Alexander er kedelig i den forstand, at han ikke spiser kage, men til gengæld tager han revanche, når frokostbuffeten er serveret.

Alexander er opvokset i Hjørring. cand.it i Informationsvidenskab fra AAU 2015.

Alexander er projektleder for Innovationspraktikken og arbejder desuden med Wikipedia .

Maja

Maja Brita Hauan

Innovationskonsulent

61 81 31 06

Maja har arbejdet med offentlig og social innovation i de norske kommuners interesseorganisation, blandt socialøkonomiske virksomheder og i ngo-sektoren. Interesserer sig for, hvordan vi skaber nye løsninger på samfundets nuværende og fremtidige udfordringer. Maja har et stærkt tilhørsforhold til den nordnorske natur, og hun bander tit. Som lille drømte hun om at blive maya-indianer.

Maja er opvokset i Tromsø. Kaospilot 2010. Cand. soc. i Politisk kommunikation og ledelse fra CBS 2014.

Maja er tovholder for strategiprocessen for COI 2017-19.

Tinne

Tinne Steffensen

Ekstern konsulent

Tinne har efter et års arbejde som analytiker i COI sat kursen imod USA i det kommende år. COI har fået mulighed for at trække på hende i løbet af efteråret 2016 med analyseopgaver, der kan håndteres på langdistancen. Eksterne henvendelser til Tinne bedes rettet til 

Billeder af medarbejdere er taget af Karina Tengberg. Copyright COI