Byd velkommen til et nyt ansigt i COI

Publiceret 07-02-2018

Paul Sauer er ny journalist i COI. Han skal bl.a. være skrivende kraft på COI’s udgivelser og redaktør af nyhedsbrevet.

Af Center for Offentlig Innovation

Den 2. januar 2018 var første dag for en ny medarbejder i COI. Paul Sauer er journalist og skal bl.a. være skrivende kraft på COI's udgivelser og redaktør af nyhedsbrevet. Derudover skal han være med til at udvikle hjemmesiden, nyhedsbrevet og COI's øvrige udadvendte profiler.

Paul Sauer kommer fra en stilling som freelancejournalist og har de seneste fire år skrevet for bl.a. Jyllands-Posten, VICE, Kristeligt Dagblad og Fagbladet 3F.

"Jeg har glædet mig meget til at komme i gang. Jeg ved, hvor meget der sker på innovationsområdet i den offentlige sektor lige nu, og jeg glæder mig til at blive endnu klogere på emnet og til at møde de mennesker, der arbejder med det – og selvfølgelig til at fortælle de gode historier," siger han.

Paul Sauer er uddannet journalist fra Syddansk Universitet og kommer oprindeligt fra Padborg i Sønderjylland. Han er dermed den tredje sønderjyde, der slutter sig til centerets medarbejderstab.

Personligt glæder han sig meget til at udbrede endnu mere kendskab om, hvad der rører sig på alle niveauer i den offentlige sektor.

Han overtager pladsen efter Rikke Gredsted Seidenfaden, der nu er tiltrådt som presserådgiver for innovationsminister Sophie Løhde.

Se en oversigt over alle COI's medarbejdere her >

Pia Gjellerup 61813101
Tilmeld nyhedsbrev
Få nyheder om COI og offentlig innovation direkte i din indbakke.