Video: Partnerskab gav Gentoftes borgere ny digital genoptræning

Publiceret 02-02-2017

Gentofte Kommune indgik et innovationspartnerskab med virksomheden ICURA. Resultatet var digitalt genoptræning til byens borgere, som har givet kommunen besparelser.

ICURA udviklede digital genoptræning til Gentofte Kommune, hvor borgeren sætter fem sensorer på kroppen, som kobles op med en smartphone. På den måde kan borgeren lave sine genoptræningsøvelser hjemmefra.

”Det fungerer godt, fordi borgeren får mere fleksibilitet til at træne og bliver støttet i dagligdagen. Så fra at det var noget, der foregik, når du mødte på et center, så er det noget, du gør hver dag,” fortæller specialkonsulent, Gentofte Kommune, Berit Rask.

Berit Rask deltog i COI’s Innovationscafé sammen med 5 andre helte, som har bidraget til bogen ”Innovationsbarometeret – højere effektivitet og kvalitet i den offentlige sektor gennem innovation”, som COI udgav i efteråret 2016.

Innovationsbarometeret viser, at 41 procent af de offentlige innovationer tager nye produkter i brug.  Og ved produktinnovationer samarbejdes der 3 gange så ofte med private virksomheder.

Gentofte Kommune har fået besparelser på kørepenge og behandlertid. Samlet har Gentofte Kommune opnået en besparelse på 18 procent på det digitale genoptræningsforløb. Du kan læse mere om casen her.

Det digitale træningsforløb tilbydes nu som fast praksis til alle knæ- og hoftepatienter i Gentofte, Gladsaxe, Rudersdal og Lyngby-Taarbæk Kommune. 

Innovationsbarometeret er Danmarks første statistik om offentlig innovation. Bogen indeholder desuden 37 konkrete eksempler, 43 konkrete råd og perspektiver på offentlig innovation.

Du kan læse flere cases og mere statistik om innovationspartnerskaber mellem private og offentlige her