Ny analyse: Nyvalgte politikere får nøglerolle i fornyelsen af den offentlige sektor

Publiceret 10-11-2017

Det er ofte lokale politikere, der sætter gang innovationen. Det viser ny analyse fra COI.

Af Rikke Gredsted Seidenfaden

Når danskerne d. 21. november sætter deres kryds til kommunal- og regionsvalget, kan det gøre en forskel for fornyelsen af den offentlige sektor. Det viser den nye innovationsstatistik fra Center for Offentlig Innovation og Danmarks Statistik.

Det er godt nyt for demokratiet, at lederne ude på de enkelte offentlige arbejdspladser fortæller, at de lokale politikere i den grad gør en forskel. Tallene understreger, at politikere gør en forskel, når de tør løse problemer og finde svar på nye måder. Det kan for eksempel være ved at inddrage borgerne i udvalg eller processer,” siger analysechef hos Center for Offentlig Innovation, Ole Bech Lykkebo.

Læs mere om politikernes rolle: Sæt politisk retning

I 63 procent af innovationerne spiller politikerne en positiv rolle. I andre tilfælde oplever arbejdspladserne dog, at politiske beslutninger hæmmer innovationen. Enten lokalt (8 pct.) eller pga. lovgivning (14 pct.).

Innovationsbarometeret er en officiel statistik om innovationen i den offentlige sektor. Statistikken er den første af sin art i verden. Lederne af 2.363 kommunale, regionale og statslige arbejdspladser har deltaget. Det er hver sjette offentlig arbejdsplads. Besvarelsen af spørgeskemaet er sket frivilligt og anonymt.

Politikere i Hedensted og København sætter gang i innovation

Eksemplerne på, at politikere kan være med til at drive processer er mange.

I Hedensted besluttede borgmester Kirsten Terkilsen (V) sammen med byrådet at arbejde målrettet for, at få flere flygtninge i job. De lavede en task-force i 2015. Gennem tværfagligt samarbejde og gennem samarbejde med lokale virksomheder, er det lykkedes at få 82 % i en form for beskæftigelse eller uddannelse.

Vi satte os sammen på tværs af fagområderne og politiske udvalg. Lige fra skole-, daginstitution- og til beskæftigelsesområdet. Det handlede om at skabe helhed og det tværfaglige samarbejde, som kunne bringe vores flygtninge videre og ud af passiv forsørgelse. Vi måtte erkende, at hvis vi fortsat parkerede dem på skolebænken for at lære dansk, skete der for lidt, og de blev i nogen grad passiviseret. Gennem det tværfaglige samarbejde og gennem et fantastisk godt samarbejde med lokale virksomheder, er det lykkedes at markant flere i gang,” siger Kirsten Terkilsen.

Læs tidligere analyse fra Innovationsbarometeret: Medarbejdere spiller nøglerolle i offentlig innovation

I Københavns Kommune har socialborgmester Jesper Christensen været drivende kraft i at igangsætte, at Københavns Kommune har fået Huset for Psykisk Sundhed, som er et tilbud, der går på tværs af beskæftigelses- og socialforvaltningen og er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og Københavns Kommune. Ideen og inspirationen fik han fra Silkeborg.  

Som socialborgmester har jeg hørt om mange eksempler på, at social- og beskæftigelsesforvaltningen ikke hænger sammen. Fra Silkeborg Kommune havde jeg hørt, at de havde haft stor succes med et hus, som samlede medarbejdere fra begge forvaltninger for at skabe en ramme for psykiske patienter. Så inspirationen kom der fra. Men det var mig som politiker, der søsatte ideen og kæmpede for, at den blev en realitet,” siger Jesper Christensen(S), socialborgmester i Københavns Kommune, der mener, at det kræver noget særligt af politikere, når de står i spidsen for innovation:

Det kræver, at man som politiker både har langsigtede mål og ambitioner, som kan opfyldes og kan give resultater for den korte bane. Det, at kunne sætte en retning og så have tålmodighed og vedholdenhed, selv når resultaterne ikke kommer på dag ét, det er afgørende.”

Politisk drevne innovationer giver højere borgerinddragelse

Innovationsbarometeret viser også, at når lokale politikere er med til at hæmme og fremme innovation, så resulterer det ofte i, at borgerne i højere grad bliver involveret.

Læs: Nyt Innovationsbarometer: Fire ude af fem offentlige arbejdspladser er innovative

Det undrer ikke Kristina Krüger Hansen, ph.d. fra Roskilde Universitet, der har skrevet ph.d. om det lokalpolitiske lederskab, og hvordan det kan styrkes:

Der er en tendens til, at borgerne kræver mere og vil inddrages i de politiske processer. Det kræver en forandring for politikerrollen, hvor politikerne bliver nødt til at tale mere med borgerne end før. Til gengæld er potentialet stort. Sammen med borgerne får politikerne en mulighed for at skabe løsninger, som man ikke bare kan tænke sig til fra rådhuset og få input fra borgerne, man slet ikke have forestillet sig. Der er dog også en risiko for, at politikerne lytter uden at gøre sig nogen tanker om, hvad de ønsker, skal komme ud af samspillet. Og det skal de, hvis de vil have noget ud af det,” siger Kristina Krüger Hansen, Ph.d., Roskilde Universitet.

 

 

  • Offentlig innovation er at gøre noget nyt i den offentlige sektor, som skaber værdi. 
  • Innovationen skal være ny for arbejdspladsen selv, men kan være brugt af andre.
  • Værdien af offentlig innovation kan have flere former: indfrielse af politiske mål, stigende effektivitet, højere kvalitet, styrket demokrati eller øget medarbejdertilfredshed.
  • Innovation kan være nye eller væsentligt ændrede serviceydelser, produkter, organisationsformer og processer eller måder at kommunikere med omverdenen på.
  • De statistiske analyser er baseret på en spørgeskemaundersøgelse udført i samarbejde med Danmarks Statistik. 2.363 ledere – fra hver 6. offentlige arbejdsplads – har deltaget.
  • Danmark er det første og hidtil eneste land, der måler offentlig innovation. Inspirationen har været OECD-landenes måling af innovation i den private sektor.