Mød COI’s praktikant med stor interesse i offentlig innovation

Publiceret 16-03-2017

COI’s nye praktikant har innovation som sin helt store interesse. Og er allerede i gang med at dykke ned i, hvordan kommuner arbejder med demokrati på nye måder.

Jon til story


Af Rikke Gredsted Seidenfaden

Den første dag i februar begyndte Jon Rantzau Harne hos Center for Offentlig Innovation. Han skal arbejde med, hvordan kommuner arbejder med demokrati på nye måder.

Den første dag i februar begyndte Jon Rantzau Harne som akademisk praktikant i Center for Offentlig Innovation. Jon er allerede godt i gang med arbejdet med at undersøge, hvordan kommuner arbejder med demokrati på nye måder og organisatorisk ruster sig til at arbejde med borgerinddragelse og politisk lederskab på nye måder.

Læs: Fire nye ansigter i COI

Forskning i politisk innovation er endnu relativt nyt land. Derfor synes jeg, at det bliver spændende at lære COI’s arbejde bedre at kende og samtidig få dybere indsigt i politisk innovation, hvordan der arbejdes med det i dag, og hvad potentialet er,” fortæller Jon.

Praktikopholdet hos COI er en del af hans kandidatuddannelse i Forvaltning ved Roskilde Universitet. Det var også her, han første gang hørte om COI og blev interesseret i centerets arbejde:

Vi havde et innovationskursus på RUC, hvor vi fik hele introduktionen til, hvordan man arbejder med offentlig innovation. Her stødte jeg både på Innovationsbarometeret og på COI’s arbejde med evaluering af innovation og synes, at det var rigtig spændende,” fortæller Jon Rantzau Harne.

Fritiden bruges også på innovation

Han har en bachelor i Offentlig Administration fra Metropol og har tidligere været studentermedhjælper i Hvidovre Kommune og på forskningsprojektet OPALL, som forsøgte at etablere samarbejder mellem offentlige og private parter.

Gennem studiejobbet i OPALL var jeg involveret i mange små projekter og fik dermed et indblik i mange forskellige måder at arbejde med innovation på. Og mit studiejob i en kommune har også åbnet op for en hel særlig indsigt i, hvordan kommuner fungerer indefra, og hvilke problemer og løsninger der kan opstå, fortæller Jon.

Læs: COI flytter til nyt ministerium

Fritiden bruger Jon som frivillig i DANSIC, der er en frivillig organisation, der arbejder med social innovation. Temaet og holdet af frivillige skifter hvert år:

I DANSIC arbejder vi med samfundsproblemer, som ikke bare løser sig selv, men som kræver nogle kræfter. Jeg lærer en masse om at arbejde med innovation, facilitere workshops og selvfølgelig arbejde sammen med andre studerende, der har helt andre indgangsvinkler til problemet.” 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies