Opgør med grønthøsterbesparelser i København: Nye ideer skal gøre plads til 100.000 nye borgere

Publiceret 09-03-2016

Københavns politikere har afsat en halv milliard kroner til at forny kommunens velfærdsløsninger. Men at erstatte rå besparelser med innovative investeringer kræver også noget nyt af politikerne selv, erkender borgmestre.

Fran og Pia_borgm.

 

Af freelancejournalist Frank Ulstrup

Med etablering af en investerings- og innovationspulje på knap en halv milliard kroner, skal Københavns Kommune være langt mere innovativ, end den har været tidligere.

For spørger man overborgmester Frank Jensen (S) og Børne- og Ungdomsborgmester Pia Allerslev (V) skal en ny innovationspulje skabe kulturforandringer fra top til bund, og fremtidens økonomiske udfordringer som følge af et konstant voksende indbyggertal, kan kun tackles, hvis innovation og nytænkning præger alle aktører - eller næsten alle.

”Jeg synes, vi har set en række eksempler på, at det ikke altid er særlig frugtbart, når politikere leger embedsmænd og finder på alle mulige ting,” siger Pia Allerslev.

Overborgmester Frank Jensen er enig.

”Som politikere skal vi først og fremmest formulere visioner, sætte en kurs for København og skabe rammerne for, at visionerne kan føres ud i livet,” siger han.

Politikerne skal formulere visionen

Trods forskellige partier og konkurrencen om at gøre København enten blå eller rød, er de to toneangivende politiske ledere enige om en ting. Innovation skal ske i et respektfuldt samarbejde mellem det politiske lag og fagmiljøerne.

”Den konkrete innovation skal foregå i fagmiljøerne, og med investerings- og innovationspuljen har vi skabt et rigtig godt fundament for, at det kan ske", siger Frank Jensen.

Puljen på en halv milliard skal motivere ansatte og enheder til at tænke nyt og komme med konkrete forslag til bedre, smartere, billigere eller klogere måder at løse velfærdsopgaverne på. Venstres børne- og ungdomsborgmester er spændt på, hvad det gør ved den politiske tålmodighed.

”Vores opgave som politikere er først og fremmest at vurdere de forslag, der kommer ind, og derudover have is i maven. Det sidste, tror jeg, bliver vores allerstørste udfordring,” siger Pia Allerslev.

Heller ikke overborgmesteren ser det politiske lag som innovativt drivende, men han er helt bevidst om, at innovationspuljen sender et klart signal fra politikerne til hele organisationen, og tilbage igen.

”Med puljen har vi truffet en beslutning om, at vi vil sikre velfærden i København ved at udvikle nye og billigere produkter og processer. Det betyder forhåbentlig også, at vi fra politisk side vil få et større fokus på at sikre udvikling, frem for kun at koncentrere os om den daglige drift,” siger Frank Jensen.

100.000 nye borgere øger krav til fornyelse

Puljen er et langt stykke hen ad vejen blevet til af nød – og ikke kun af lyst.

”Med det her initiativ vil vi investere os ud af vores effektiviseringsbehov frem for blot at skære ned over en bred kam. Med de 100.000 nye københavnere, der kommer frem mod 2020, skal vi bruge cirka 835 millioner kr. ekstra til velfærd,” siger overborgmesteren og pointerer, at det ikke bare er en engangsforestilling.

I budgetaftalen for 2016 har et flertal i borgerrepræsentationen aftalt, at man også i de kommende år vil afsætte 450 millioner kroner til puljen.

Når det offentlige kommer til kort

Der er en bred politisk aftale bag satsningen, og for Venstre og Pia Allerslev handler det om, at den offentlige sektor erkender sine begrænsninger.

”Vi må erkende, at vi i det offentlige nogle gange kommer til kort, og at vi har brug for nogle udefra for at få en anden vinkel på tingene. Derfor er jeg stor tilhænger af et øget samarbejde med det private erhvervsliv. Stod det til mig, skulle det have været udbygget for mange år siden,” siger Allerslev.

Hun håber, at puljen både bidrager til at ændre kulturen men også øger samarbejdet med eksterne aktører omkring nye løsninger.

Med de mange penge er København blevet fyrtårn for landets øvrige kommuner i metoder til forandring og fornyelse af velfærdsløsningerne. Med sin størrelse og konstante vækst har kommunens konstante behov for at gøre plads til nye borgere i mange år været større end ønskerne om fornyelse. Men med opbremsningen i den offentlige sektors økonomi har fokus flyttet sig til behovet for nytænkning. Den nye innovationspulje skal med sin størrelse påvirke den udvikling hurtigt, og derfor bliver indsatsen fulgt tæt fra mange sider.

En af dem, der er særligt interesseret, er professor Eva Sørensen fra Roskilde Universitet. Hun er professor i offentlig administration, og har forsket i offentlige puljer og deres anvendelse siden 1980’erne.

Som udgangspunkt synes hun, det er rigtig fint, at man i Københavns Kommune har afsat en stor pose penge til innovation.

“Det er det helt rigtige at gøre, at ville investere frem for at spare, og dermed fortsætte det offensive innovationsspor, som man er slået ind på i de senere år. En investerings- og innovationspulje af den størrelse er også et meget stærkt signal at sende til resten af organisationen. Det viser, at man virkelig vil det her,” siger Eva Sørensen.

Professoren opfordrer dog til, at samarbejdet mellem politikere og resten af kommunen bliver tættere, end der lægges op til i København.

Folkevalgte skal spille hovedroller

”Det er helt afgørende, at politikerne ikke bare bliver tilskuere til det her. Politikerne skal selv være en del af den innovative proces og skabe politikinnovation – altså nytænkning på det politiske område. Politikinnovation og innovation af konkrete løsninger rundt om i organisationen er forbundne kar og skal meget gerne gødes gennem gensidig inspiration,” siger Eva Sørensen.

Hendes pointe er, at innovation skal forankres bredt i organisationen, for at blive en succes.

”Man må ikke trække de kreative kræfter ud af hverdagen og dermed gøre innovation til et sideløbende projekt. Det skal være en del af hverdagen, for at der bliver skabt det fornødne ejerskab, og for at de gode resultater ikke bare forsvinder ud i glemslen, når projektperioden er overstået,” siger RUC-professoren.

Den forankring som projekterne skal føre med sig, kan blandt andet ske ved at sikre en bred inddragelse, påpeger Eva Sørensen.

Eva Sørensens pointer genkendes hos Center for Offentlig Innovation. Sammen med Danmarks Statistik har COI undersøgt, hvem der igangsætter, fremmer eller hæmmer processen, når offentlige arbejdspladser tager nye services, produkter eller organisationsformer i brug.

To ud af tre innovationer er igangsat eller fremmet af politiske beslutninger. Men i hver tiende tilfælde oplever de offentlige arbejdspladser, at politikere er med til at hæmme innovationen.

"De folkevalgte spiller hovedroller i den offentlige innovation – og langt, langt oftere som helte end skurke. Men vi ved ikke så meget om, hvornår og hvordan", siger Pia Gjellerup, centerchef i COI

Hun understreger, at undersøgelsen naturligvis ikke anfægter de demokratiske beslutninger truffet af folkevalgte. Eller at forskellige politikere vil noget forskelligt. Men undersøgelsen pirrer nysgerrigheden:

"Det er jo opmuntrende for demokratiet, at de folkevalgtes beslutninger og ageren overalt betyder så meget for innovationen. Spørgsmålet er så om politikerne, uanset observans og placering, har udfordringer til fælles, når de påtager sig rollen med aktivt at drive den offentlige innovation frem?’ Dét kunne det være spændende med nogle flere svar på", slutter Pia Gjellerup.

FAKTA om investerings- og innovationspuljen i København

  • Med 100.000 flere københavnere frem mod 2020 skal Københavns Kommune bruge 835 mio. kr. ekstra på velfærd blot for at opretholde det nuværende serviceniveau.

  • Københavns politikere afsatte i forbindelse med budget 2016 442 mio. kr. i 2016- 17 til en investeringspulje og 10 mio. kr. i 2016 til en innovationspulje. Pengene skal bruges til at udvikle bedre, smartere og mere effektive løsninger og på opkvalificering af medarbejdere.

  • Puljen er særligt målrettet smartere løsninger inden for Smart City, velfærd, administrative processer og erhvervsservice. Puljen kan søges til specifikke projekter af kommunens forvaltninger.

  • Kommunens mange medarbejdere er tiltænkt en nøglerolle. Deres store viden om praksis skal bringes i spil, når de nye løsninger skal udvikles.

  • For at et projekt kan komme i betragtning til midler fra puljen, skal investeringerne kunne tjene sig selv hjem i løbet af tre til seks år.

FAKTA: Københavns Kommune har allerede investeret i smarte løsninger som fx:

  • Vaske- og tørretoiletter til ældre københavnere, som bliver mere selvhjulpne og får højere livskvalitet. Samtidig frigør det medarbejdere og er en smartere måde at arbejde på.

  • Loftlifte og elektriske bade- og toiletstole, som gør borgerens hverdag nemmere. Samtidig frigør det medarbejdere til andre opgaver.

  • Skærmteknologi til online ydelser, som fx støtte til medicinindtag og hjælp til sund kost. På den måde får borgerne hjælp, når de har brug for det.

  • ITS (Intelligent Trafikstyring), så biler, busser og cyklister kan komme nemmere frem i København. Med ITS kan man tilpasse trafikken aktuelle trafikbevægelser, fx til at skabe grøn bølge for cyklister, busser og bilister, sænke hastigheden på den grønne bølge i glat føre osv. Man kan også bruge det til at tømme gaderne hurtigere ifm. fx større events i Parken etc. Trafiksignalerne tilpasser sig strømmen af trafikanter og sørger for grønt lys, så området tømmes hurtigst muligt.

Budgetaftalen om den nye innovationspulje kan læses her: Kernevelfærd til alle københavnere

Bidrag til artikelserien De Politiske Innovatører

Denne artikel optræder i serien “De Politiske Innovatører” som Center for Offentlig Innovation udgiver i samarbejde med DenOffentlige. Formålet er at sætte fokus på de folkevalgtes rolle i fornyelsen af den offentlige sektor. To ud af tre offentlige innovationer er igangsat eller fremmet af politikere. Enten i kraft af politiske beslutninger i byråd, regionsråd eller ministerkontorer. Eller i form af ny lovgivning.
 
Er du folkevalgt politiker eller offentligt ansat et sted, hvor I eksperimenterer med politikernes rolle i den offentlige innovation, så skriv om jeres eksempel til 
Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Tilmeld nyhedsbrev

Hold dig opdateret om offentlig innovation. Tilmeld dig COI's nyhedsbrev. Udkommer cirka tre gange om måneden.

Ole Bech Lykkebo
Ole Bech LykkeboChefkonsulent61 81 31 02

Innovationspuljer i Danmark

41 pct. af landets kommuner har en innovationspulje. Kommunale innovationspuljer er typisk på tre millioner kroner. For knap to tredjedele af puljerne gælder det, at det er politikerne, der træffer beslutning om den konkrete udmøntning. Resten udmøntes administrativt. 
Kilde COI’s Innovationsbarometer
Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies