Fire nye ansigter i COI

Publiceret 17-11-2016

COI har haft vokseværk og har ansat nye medarbejdere. Lær dem bedre at kende her.

Nyeansatte
Foto: COI's nye medarbejdere. Fra venstre ses Katrine Wamsler, Maja Brita Hauan, Lene Krogh Jeppesen og Rikke Gredsted Seidenfaden.

To konsulenter, en dataanalytiker og en journalist er den seneste tid blevet budt velkommen hos COI.

I september begyndte Katrine Wamsler som dataanalytiker hos COI. Katrine skal være med til at gennemføre nye statistiske analyser af offentlig innovation, som skal bygge videre på ”Innovationsbarometeret”. Katrine er uddannet sociolog fra Københavns Universitet i 2016 og har blandt andet arbejdet i Socialministeriet.

Maja Brita Hauan er ny innovationskonsulent hos COI og skal blandt andet være tovholder for COIs strategiproces. Maja er uddannet kaospilot og cand.soc. i politisk kommunikation og ledelse. Hun har blandt andet arbejdet hos Den Sociale Kapitalfond og hos KS. 

Lene Krogh Jeppesen er et velkendt ansigt hos COI, hvor hun tidligere har været ansat i en delt stilling mellem Socialforvaltningen i Københavns Kommune og COI. Men fremover skal tiden bruges fuldt ud som konsulent i COI. Lene er ansvarlig for arbejdet med evaluering af innovative tiltag og arbejder også med COIs netværk og spredning.

Rikke Gredsted Seidenfaden er uddannet journalist og begyndte i slutningen af oktober i COI. Hun har tidligere arbejdet hos DR Nyheder, Mandag Morgen og Berlingske. Rikke arbejder med kommunikation og presse.  

Alle fire er allerede godt i gang med arbejdet og glæder sig til at blive endnu klogere på offentlig innovation og komme ud og hilse på i innovationslandskabet. 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Tilmeld nyhedsbrev

Hold dig opdateret om offentlig innovation. Tilmeld dig COI's nyhedsbrev. Udkommer cirka tre gange om måneden.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies