Hvordan taler vi om innovation?

Publiceret 04-11-2015

Dette spørgsmål satte stud.soc. Emil Dahl-Nielsen sig for at undersøge i sit speciale. Konklusionen blev, at der er to forståelser, som er vigtige at skelne imellem, når du arbejder med offentlig innovation.

Emils Speciale med billede
Foto: Ida Landt Ipsen. Forsiden og titlen på Emil Dahl-Nielsens speciale

 

Af Ida Landt Ipsen

Emil arbejdede ud fra præmissen, at ”hvis velfærdssamfundet skal sikres gennem ledelse af innovation, er det nødvendigt at undersøge hvilke forståelser af innovation, der ligger til grund for den anvendte ledelsesstrategi.”

”Jeg vil gerne bidrage til udviklingen af vores institutioner, og derfor valgte jeg at skrive om offentlig innovation i teori og praksis," fortæller Emil. ”Specialet er en kortlægning og kritik af en eksisterende praksis på innovationsområdet i det offentlige. Det kan bruges til at skærpe forståelsen og debatten.”

Empirien bestod bl.a. af syv interviews med ledere, medarbejdere og vidensrepræsentanter. Fælles for disse var, at de alle har viden om og erfaring med offentlig innovation i Danmark. De er med andre ord praktikere.

I sommer var specialet færdig, og konklusionen var klar: Inden for offentlig innovationsledelse hersker der to forståelser af innovation. Den ene benævner Emil den målstyrede forståelse og den anden den radikale forståelse af innovation. I den målstyrede bliver innovation forstået som ”forandring, der skaber værdi." I den radikale bliver innovation forstået som ”forandring, der bryder rammen.” (Læs om de to forståelser af innovation nederst.)

Begge forståelser kan anvendes i praksis

Helt konkret kan Emils speciale bruges til at blive klogere på, hvilken forståelse af innovation ens egen arbejdsplads har.

”En praktiker kan bruge mine indsigter til at blive mere refleksiv i forhold til sit eget arbejde med offentlig innovation. Man kan spørge sig selv, om man går efter at opfylde mål, eller om man går efter at skifte perspektiv,” fortæller han. ”Det ene er ikke bedre end det andet, men de er gode at have med i baghovedet, når man taler om og planlægger offentlig innovation. De to forståelser er i deres rene form uforenelige, fordi den radikale ikke fungerer, hvis forudsætningen er et konkret mål, eksempelvis en bestemt besparelse eller serviceforandring. Tilsvarende fungerer den målstyrede ikke, hvis der ikke er mål at styre ud fra.”

De fleste bekender sig dog til en kombination af begge forståelser. ”Men det er vigtigt at gøre sig klart, hvilken forståelse man hælder til, så man er klar over, hvilken ambition der driver værket,” påpeger Emil.

Viden skal blive til praksis

Emil påpeger vigtigheden af, at viden og forskning skal omsættes til praksis.

”Min position er, at vi skal fortsætte med at finde veje til at vide, hvad vi ikke ved – velvidende, at der altid er noget nyt, vi heller ikke ved. Det, der mangler, er i mine øjne en styrket forskning på området, og måske endnu vigtigere en mere analog videnudveksling mellem praktikere, formidlere og forskningen.”

Emil er nu ansat hos Styrelsen for Videregående Uddannelser som fuldmægtig, hvor han arbejder med udvikling og innovation på uddannelsesområdet. Der har han stor gavn af sit speciale.

”Mit nye arbejde handler om udvikling og innovation på uddannelsesområdet, og jeg kan konstatere, at sondringen mellem målstyring og radikalitet er en frugtbar overvejelse at have med i forhold til de forskellige initiativer, der arbejdes med.”

COI definerer offentlig innovation som at gøre noget nyt i den offentlige sektor, der bryder med det vante, og som skaber værdi.

Læs Emils Dahl-Nielsens speciale her

Specialets to forståelser af innovation:

Den målstyrede forståelse

I den målstyrede forståelse bliver innovation defineret som ”forandring, der skaber værdi.” Den målstyrede forståelse er - som ordet lægger op til - optaget af at opstille mål. Disse mål kan fx være at skabe værdi for borgerne eller samfundet. Mere konkret kan det være færre genindlæggelser på hospitaler. Når målene er nået, og innovationen har skabt disse værdier, er den vellykket.

Den målstyrede forståelse ser ressourceknaphed og problemer som noget, der er med til at skabe innovation. Den ser forhindringer i hverdagen som anledning til at opsætte konkrete mål, der skal nås. Medarbejderne bliver en vigtig del af løsningen, da de kender problemerne indefra og derfor sidder med vigtig viden.

Den radikale forståelse

I den radikale forståelse bliver innovation defineret som, ”forandring der bryder rammen.” Når rammen er brudt, og der er skabt nyt perspektiv eller en ny måde at gøre tingene på, er innovationen vellykket. I den radikale forståelse bliver innovationen målt efter, at den har fundet sted, da det ikke på forhånd kan fastlægges, hvad der skal måles på.

Den radikale forståelse ser ressourceknaphed som en hindring for, at innovation kan finde sted. Den ser problemer i hverdagen som en anledning til at hente nyt perspektiv udefra. Medarbejderne og ledelsen er i den radikale forståelse en del af problemets årsag, da de til dagligt er med til at skabe det. Løsningen kan derfor fx være en nyansat, som netop bliver ansat til at sætte nyt perspektiv på tingene.