Bog: Den innovative medarbejder

Publiceret 18-08-2015

I 'Den innovative medarbejder' af Jan Fjordbak får du et overblik over innovationsteorier, begreber og redskaber, og du får fyldt innovationsværktøjskassen op med metoder, konkrete tips og tricks.

Innovation er på dagsordenen i den offentlige sektor! Er du blandt de medarbejdere, som skal drive innovationen, er du ansat i den offentlige sektor, brænder du for at skabe mere innovation eller blive klogere på innovation i det hele taget? Så er denne bog måske noget for dig.

I bogen 'Den innovative medarbejder' af Jan Fjordbak får du et overblik over innovationsteorier, begreber og redskaber  – og du får fyldt innovationsværktøjskassen op med metoder, konkrete tips og tricks. Bogen er en opskrift til at få et innovativt mindset og forøge mulighederne for at skabe forandringer i din hverdag.

Bogen handler om, hvordan man gør, hvordan man får øje på innovationsudfordringer, hvordan man finder en model til at stille de udfordrende spørgsmål, hvordan man får de gode idéer, og hvordan man tilrettelægger et innovationsforløb med inddragelse af relevante aktører fra start til slut.

COI har med størst interesse læst kapitlet om spredning af innovation (side 57) gennem skalering, replikation og diffusion.

Bogen er udkommet i april 2015 på Center for Offentlig Kompetenceudvikling.

Få fat i den her: www.kommuneforlaget.dk/produkt/8056-15

Tilmeld nyhedsbrev
Få nyheder om COI og offentlig innovation direkte i din indbakke.