Veloverstået innovationscafé hos COI

Publiceret 24-11-2014

Tirsdag d. 18. november blev der hos COI afholdt innovationscafé. Dagens formål var at skabe dialog om politikernes rolle i offentlig innovation og om brugerinddragelse. Et vigtigt emne var, hvordan innovative initiativer og projekter spredes.

Innovationscafe
Foto: Mette Andreasen

Eftermiddagen forløb bedre, end vi havde turdet håbe på til COI’s første innovationscafé. Der var en god stemning og højt humør hele vejen igennem. De mange veloplagte deltagere greb chancen og fik delt erfaringer på kryds og tværs.

Dagen begyndte med lidt snacks, alt imens centerleder Pia Gjellerup bød velkommen. Første oplægsholder, Kåre Jakobsen fra Naturstyrelsen, talte om brugerinddragelse under overskriften ”Friluftspolitik – ønsker fra gadens parlament i et åbent ministerium”. Læs mere om projektet her: Slip kontrollen.

Herefter overtog Rasmus Dylov - friluftsvejleder og projektleder i Red Barnet. Se videoen herunder, og hør Rasmus fortælle om sit oplæg.

Mellem de tre talere var der indlagt tid til drøftelse og vidensudveksling ved bordene. Snakken gik livligt, og der blev delt ivrigt ud af erfaringer deltagerne imellem.

Se video og billeder fra caféen

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies
Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Tilmeld nyhedsbrev

Udkommer et par gange om måneden

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies