Engagement smitter

Publiceret 09-10-2014

Et godt arbejdsmiljø kan ikke dikteres oppefra. Det er udgangspunktet for Kriminalforsorgens projekt om samarbejdsdrevet innovation i fængslerne.

Foto: Signe Løntoft

Af journalist Signe Løntoft

Et bedre miljø

God trivsel er i alles interesse. Det er udgangspunktet for et længerevarende projekt omkring brugerdreven innovation i de danske fængsler.

Et fængsel er per definition opbygget omkring et hierarki, hvor medarbejderne har magten over de indsatte, og de indsatte ikke er til stede af egen fri vilje. Det kan give nogle helt særlige udfordringer i forhold til brugerinddragelse, men i Kriminalforsorgen har man siden 2008 arbejdet målbevidst på at forbedre såvel medarbejdernes arbejdsmiljø som de indsattes afsoningsforhold gennem brugerdrevne initiativer. Det har ført til et lavere antal konflikter, et bedre arbejdsmiljø og bedre resocialisering af de indsatte.

"Hierarkiet er ganske vist sat på spidsen i fængslerne. Men der findes altid hierarkier og grupperinger på arbejdspladser og i organisationer. Andre steder er det måske ledelsen over for medarbejderne eller salgsafdelingen over for udviklingsafdelingen," fortæller projektleder ved Direktoratet for Kriminalforsorgen Peter Dexters.

I projektets startfase gjorde han sig netop overvejelser omkring, hvorvidt ansatte og indsatte overhovedet var motiverede for at samarbejde. Disse problemer viste sig imidlertid ikke at være uovervindelige:

"På nogle måder kan det være lettere at håndtere i et fængsel, fordi rollefordelingen er tydelig," mener Peter Dexters, der desuden peger på, at mange af de indsatte og de ansattes interesser er sammenfaldende. Ingen trives for eksempel med et højt konfliktniveau.

I evalueringen af projektet kan der netop observeres en forbedring i forhold til konfliktløsning i de fængsler, der har arbejdet bevidst med brugerinddragelse.

Kriminalforsorgen har også i år lavet en stor brugerundersøgelse, hvor resultaterne viser, at indsatte faktisk vurderer fængselsbetjente positivt.

"Det modsiger den almindelige fordom, og det siger sig selv, at det er vigtigt at få aflivet en sådan myte ved rent faktisk at spørge de indsatte. Det giver jo et helt andet udgangspunkt for arbejdet," siger Peter Dexters.

At blive hørt

Den positive forandring har en naturlig årsag. Det gør nemlig noget ved mennesker, når de oplever at blive hørt og taget alvorligt. Det fortæller en 44-årig mandlig tidligere indsat, som ønsker at være anonym af hensyn til sin rehabilitering.

"Blandt de indsatte kan der opstå en konsensus om, at autoriteter ikke vil én det godt, og at det alligevel ikke nytter noget at prøve at forandre forholdene. Man kan føle, at man står magtesløs over for et rigidt system. Derfor opleves det som meget betydningsfuldt, når der rent faktisk bliver lyttet."

Brugerinddragelse kan skabe en bedre dialog mellem indsatte og fængselsbetjente.

"Når man pludselig bliver talt til i øjenhøjde, betyder det noget for trivslen. Som indsat har man ofte nogle fordomme over for fængselsbetjentene, ligesom fængselsbetjentene har fordomme om de indsatte, men det er faktisk hårdt at agere i det modsætningsforhold hele tiden. Hvis man får skabt nogle samarbejdsrelationer, hvor de indsatte og fængselsbetjentene ser hinanden som mennesker frem for stereotyper, betyder det noget for hverdagen på stedet."

For de indsatte er det meget vigtigt, at brugerinddragelsen er reel. Hvis der er tale om en skinmanøvre, bryder samarbejdet straks sammen. Men der er god grund til at lytte til de indsattes erfaringer, mener den tidligere indsatte.

"Vi har jo en viden om, hvad der foregår på gulvniveau. Hvis vi kan få formidlet det til beslutningstagerne, er vi nået langt."

Lokalt ejerskab

Projektet har forandret sig i løbet af de seks år, der er gået. I begyndelsen bestod det primært af særlige projektindsatser omkring relationer eller adfærd i lokale statsfængsler og arresthuse. I dag er tankegangen bag integreret i mange af Kriminalforsorgens initiativer.

"Det vigtigste for os har været at skabe en kultur, hvor forandringer forankres i et lokalt ejerskab. Det skal give mening lokalt, når vi sætter noget i gang," fortæller Peter Dexters.

"Desuden er det blevet meget tydeligt for os undervejs, at innovation og nytænkning ikke kommer af, at man laver en database eller skriver en rapport med nogle diagrammer. Det opstår, når man får formidlet et engagement. Engagementet smitter."

Ifølge Peter Dexters er det derfor vigtigt, at man ikke kobler de indsatte og frontpersonalet fra, når det kommer til  formidlingen af forandringerne.

"Man skal invitere folk ud at møde brugerne face to face," understreger han.

En kompleks virkelighed

En af projektets udfordringer har været, at Kriminalforsorgen som en stor og kompleks organisation har mange parallelle initiativer.

"Medarbejderne oplevede af og til en modsætning mellem det projekt, de var i fuld gang med at integrere, og så nogle andre signaler, der blev sendt fra andre afdelinger i Kriminalforsorgen,” fortæller Peter Dexters. “Det er en problemstilling, som man til dels må acceptere, når man arbejder i en kompleks og politisk styret virkelighed. Samtidig understreger det selvfølgelig behovet for at kommunikere, så medarbejdere og brugere føler sig hørt."

Nye tilgange

En anden central udfordring for projektet har været, at der er store forskelle på de fysiske rammer i landets fængsler og arresthuse. I projektet er der derfor udarbejdet et erfaringskatalog, men Peter Dexters understreger, at man sjældent kan overføre erfaringer direkte fra ét sted til et andet:

"De enkelte værktøjer skal ofte udvikles lokalt, men der eksisterer nogle overordnede metodiske tilgange, vi har udviklet gennem samarbejdsdrevet innovation. For eksempel er der i arrestsektoren ved at udbrede sig nye tilgange til modtagelsen af nye indsatte, så de føler sig mere trygge i den første svære tid."

I dag er brugerinddragelse i det hele taget ifølge Peter Dexters tænkt ind i mange nye initiativer i fængsler og arresthuse, og det har forandret tankegangen i Kriminalforsorgen.

"Der ligger en vigtig læring i at betragte kulturændringer som en dynamisk bevægelse i højere grad end en lineær proces. Det kræver en anden tilgang til ledelse og åben organisation, og det har vi nydt godt af på flere områder."

 

Tilmeld nyhedsbrev
Få nyheder om COI og offentlig innovation direkte i din indbakke.