COI udvider staben

Publiceret 12-12-2014

COI har fået årets bedste julegave - tre nye kollegaer bydes velkommen.

Amy,Tine og Annette
Fra venstre: Amy, Tine og Annette

Projektleder, Amy Lücher

Amy har arbejdet med kulturformidling, programudvikling og eventkoordination hos INDEX: Design to Improve Life og Designmuseum Danmark. Senest har Amy opbygget kompetencer indenfor projektledelse, faciliteringsteknikker og kompetencer til at anvende fysiske materialer, leg og spilelementer, som et eksperimenterende og givende format i specifikke perioder i kreativitets-, design- og innovationsprocesser.

Amy vil hos COI arbejde på at nyttiggøre viden om offentlig innovation i forbindelse med netværk, innovationswiki og praktik.

Chefkonsulent, Tine Michael-Lindhard

Tine har arbejdet med fusioner, samarbejde på tværs og store udviklingsprojekter gennem 12 år i EU, staten og sidst Københavns Kommune. Senest har Tine siddet med strategisk udvikling og rådgivning af ledelse og politikere ved projekter omhandlende innovation. Tine vil i fremtiden være konsulent på flere af COI’s igangværende projekter, men kommer som udgangspunkt til at sidde med dokumentation og resultater, praktik og kortlægning.

Tine er optaget af spørgsmålet om hvad det egentlig er borgeren ønsker i mødet med den offentlige sektor. Hun er optaget af velfærdspolitik og den offentlige sektor og har tidligere været vært på et ugentligt radioprogram om selvsamme emne.

Centersekretær, Annette Rebien Hessel (t.h)

Annette har arbejdet som chefsekretær indenfor luftfart, medicinalindustrien og Region Hovedstaden. Service og hjælpsomhed - både eksternt og internt, er noget Annette sætter stor pris på, og hun er tilhænger af at gøre ting smartere end man ”plejer” men har ingen trang til, at opfinde den dybe tallerken endnu en gang.

Annette starter i en deltidsstilling som centerseketær, hvor hun kommer til at have det store overblik. Du kan træffe Annette mandag, onsdag og fredag på centertelefonen.