Spredning

COI understøtter spredning af gode løsninger mellem arbejdspladser i kommuner, regioner og staten.

Der udvikles mange værdifulde løsninger på de offentlige arbejdspladser, men nogle af løsningerne forankres ikke tilstrækkeligt i egen organisation og spredes ikke systematisk til andre.

Offentlig innovation er at gøre noget nyt i den offentlige sektor, der skaber værdi. Spredning af offentlig innovation er sket, når en innovativ løsning er taget i brug et nyt sted – det er altså ikke nok at dele viden om løsningen.

Når vi genbruger innovative løsninger, andre har skabt, kan vi spare udviklingsomkostninger, springe blindgyderne over og komme hurtigere frem til effekten. Og når vi deler vores egne løsninger, kan vi bruge de andres arbejde med at tilpasse og implementere vores løsninger til at gøre dem endnu bedre til gavn for borgerne, virksomhederne og økonomien.

Se videoen nederst på siden. Her fortæller Christian Bason og Jacob Torfing, hvorfor de mener det er vigtigt at sprede offentlig innovation.

COI understøtter spredning af innovation på flere måder:

Vi har udviklet Spredningsguiden, som hjælper offentlige arbejdspladser med at dele og genbruge gode løsninger. Læs om Spredningsguiden her: Skyd genvej til målet.

Vi driver to netværk, der bidrager til spredning af innovation.

Vi tilbyder en Innovationspraktik, hvor offentlige medarbejdere og ledere tilbydes praktik på en anden offentlig arbejdsplads.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies
Majken Præstbro
Majken PræstbroRelationschef61 81 31 04
Lene Jeppesen
Lene Krogh JeppesenChefkonsulent61 81 31 05
Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies