Tilbud til arrangører: Skal deltagerne selv præge dit næste arrangement?

Innovationstesten

Så prøv innovationstesten.dk – et nyt COI-tilbud til offentlige arrangører

Chefkonsulent Jan Struwe Poulsen, KL’s Konsulentvirksomhed, der anvendte innovationstesten på konference med 100 kommunale deltagere, siger følgende om innovationstesten:

”Med innovationstesten kunne vi let og konkret involvere konferencedeltagerne i at afgive deres svar allerede inden deltagere kom. Og det gav noget liv straks fra morgenstunden, at de få glemsomme også kom ombord ved at udfylde testen på COI’s stand eller bare via deres egen mobil. Samtidigt vidste oplægsholderne på forhånd, hvad det særlige var ved deltagerne. Derfor begyndte dialogen det mest nærværende sted: Hvor ligger min offentlige arbejdsplads placeret på innovationsbarometeret?”

Hvad er innovationstesten.dk?

Nu kan enhver politiker, offentlig leder eller medarbejder online besvare Innovationstesten på 10 min og se, hvor den enkeltes arbejdsplads placerer sig i innovationslandskabet. Dermed fås svar på fx:

  • Hvilken slags innovation gennemføres – service, produkt, organisering eller…?
  • Hvilken værdi skabes – effektivitet, kvalitet, bedre borgerinddragelse eller…?
  • Hvad sætter processen i gang – økonomisk pres, politikere, medarbejdere eller…?
  • Hvad fremmer eller hæmmer innovationerne – lovgivning, borgere, økonomi eller…?
  • Hvordan ser organisationskulturen ud?

Deltageren svarer på spørgsmål fra Innovationsbarometeret, verdens første statistik om innovation i den offentlige sektor, som Center for Offentlig Innovation har udarbejdet sammen med Danmarks Statistik og Center for Forskningsanalyse.

Deltageren vælger frit mellem 15 forskellige dele af den offentlige sektor at sammenligne sig med. Fx kommunal ældrepleje, regional sundhed eller statslig administration. Efter besvarelsen får den enkelte deltager en grafik med egne svar sat op imod landsgennemsnittet. Alle svar er anonyme og påvirker ikke landsgennemsnittet. Vi indsamler besvarelserne til en særlig grafik, der afspejler jeres konferencedeltagere.

Sådan foregår det:

  1. COI genererer et unikt link, der kun anvendes til jeres arrangement, fx. innovationstesten.dk/arrangør
  2. Arrangøren sender pr. mail det unikke link til alle deltagere
  3. Besvarelser via linket høstes
  4. Hver enkelt deltager får en individuel rapport
  5. COI og arrangøren får en særlig ’konferencegrafik’, der viser gennemsnittet af alle konferencedeltagernes besvarelse holdt om i mod ét af de mulige 15 landsgennemsnit, som arrangøren har valgt

Kontaktperson Chefkonsulent Ole Bech Lykkebo:  mobil 61813102

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Tilmeld nyhedsbrev

Udkommer cirka tre gange om måneden

Ole Bech Lykkebo
Ole Bech LykkeboChefkonsulent61 81 31 02
Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies