Hent materialer

Evaluering 3

Her kan du hente materialer, analyser og publikationer om evaluering.

Evaluering skal være overkommelig, og omfanget skal stå i et rimeligt forhold til innovationen.

Sammen med forskere og praktikere, som arbejder med innovation i den offentlige sektor, har COI  taget initiativ til forskellige tiltag, som sigter mod at styrke kapaciteten hos medarbejdere på offentlige arbejdspladser til at evaluere innovative tiltag.

Ambitionen er, at de innovationsaktive oplever, at opgaven med at evaluere innovative tiltag bliver enklere og mere attraktiv.

Konkrete produkter og publikationer, som tiltagene har resulteret i:

Grønspættebogen - evaluering af innovative tiltag

COI har sammen med en række offentlige praktikere og fagfolk udarbejdet Grønspættebogen, der skal gøre det lettere at evaluere innovative tiltag. Grønspættebogen er et praktisk supplement til vejledningen af professor Peter Dahler Larsen, og henvender sig til dig, som arbejder med innovation, og som gennem evaluering ønsker at kvalificere din innovation og vise dens værd. Målgruppen er ledere, konsulenter og praktikere.

Grønspættebogen er bygget op, så første del er en introduktion til de vigtigste ting, du skal vide om evaluering af innovative tiltag. Anden del indeholder metoder og værktøjer, som hjælper med den praktiske udførelse. Med Grønspættebogen følger et sæt arbejdsskemaer, som fører innovatører fra start til slut i deres evaluering. Materialerne kan bruges individuelt og som dialogredskab sammen med dine kolleger og samarbejdspartnere. Skemaerne findes i stort format og i power point format der kan hentes her på siden, i højre kolonne.

Tak til Advisory Board:

Grønspættebogen er blevet til i samarbejde med offentligt ansatte fra både stat, region og kommuner i forbindelse med COI’s Arbejdende fællesskab om evaluering af innovation. Derudover har KORA repræsenteret ved Programleder Ulf Hjelmar også bidraget med ekspertviden om evaluering til Grønspættebogen. 

Ulf Hjelmar, KORA

Dorte McEwan. Gentofte Kommune

Peter Astrup, Region Midt

Helle Vibeke Carstensen, Københavns Kommune

Sara Solveig Ørnsholt, Københavns Kommune 

Download Grønspættebogen og dens arbejdsskemaer eller få dem tilsendt

Download Grønspættebogen og dens skemaer i både pdf og powerpoint i boksene til højre, eller bestil et eller flere eksemplarer gratis ved at sende en mail med din fysiske postadresse til . Du kan bestille materialerne enkeltvis eller i en samlet hjælpepakke:

Grønspættebogen er et praktisk supplement til udgivelsen Vejledning om at evaluere innovative tiltag af professor Peter Dahler-Larsen.

Vejledning til at evaluere innovative tiltag

Innovation kan udfordre evalueringer i forhold til programmerbarhed, målbarhed og kompleksitet.

Vejledning om at evaluere innovative tiltag giver medarbejdere og ledere i det offentlige en hjælpende hånd til at evaluere deres arbejde med innovation. Vejledningen henvender sig til ledere, innovationskonsulenter, evalueringskonsulenter, udviklingskonsulenter og projektledere.

Peter Dahler-Larsen fører læseren igennem en række relevante evalueringsmodeller og greb, og giver indsigt i dilemmaer, som kan opstå i mødet mellem evaluering og innovation. Vejledning om at evaluere innovative tiltag giver frem for alt handlekompetence til at forsøge at overkomme barrierer og udfordringer i evaluering af innovation. 

I vejledningen kan du blandt andet få indsigt i:

Hvordan man skaber plads til at støtte det gode samspil mellem evaluering og innovation.

Hvordan man opnår proportionalitet mellem indsats, ressourcer og evaluering.

Hvordan man stiller sig, hvis det innovative tiltag forandrer sig meget under evalueringsprocessen?

Hvor vigtigt det er at tage evaluering ombord tidligt, idet det bidrager til at indsnævre og fokusere hovedidéen.

Hvordan gode succeskriterier opstilles, så man kan styre efter dem og justere innovationen hen ad vejen.

Hvordan man opbygger en organisations evalueringskapacitet.

Med denne udgivelse er arbejdet med at evaluere innovation i den offentlige sektor et skridt videre.

Vejledning om at evaluere innovative tiltag af professor Peter Dahler-Larsen (Publikationen hentes også som pdf-fil i boksen, øverst til højre). 

Analyse: Fremmer strategisk innovationskapacitet evaluering af innovation?

COI har desuden fået udført en analyse af Peter Dahler-Larsen Analyse: Fremmer strategisk innovationskapacitet evaluering af innovation? 

Analysen viser, at kvaliteten af offentlige innovationer kan forøges, hvis medarbejderne sørger for at evaluere. Alligevel er evaluering ofte fraværende i innovationsarbejdet - selv på de offentlige arbejdspladser, hvor de ansatte arbejder meget systematisk med innovation. Læs også artiklen her om evaluering af innovation: Selv de mest dedikerede innovatører kan glemme at evaluere

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies
Lene
Lene Krogh JeppesenChefkonsulent61 81 31 05