Københavns Kommune satte social innovation på dagsordenen: "Vi var nok lidt på tværs"

Københavns Kommune blev hædret for et projekt, som tænkte social innovation ind som en del af en bæredygtig byudvikling.

Foto: SLA

Af Rikke Gredsted Seidenfaden

 - Det er klart mere komplekst at eksportere social innovation end at eksportere en vandpumpe.

Sådan siger Eva Christensen, projektleder i Områdefornyelsen Nørrebro, der er en del af Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning. Et projekt, som vandt den nordiske innovationskonkurrence Nordic Built Cities Challenge, hvor nordiske lande konkurrerer om det bedste innovationsprojekt.

”Vi satte social innovation på dagsordenen”

Rejsen begyndte for to år siden, da det københavnske byudviklingsprojekt, som tager sit udgangspunkt i Hans Tavsens Park og Korsgade på Nørrebro, blev udvalgt til at repræsentere Danmark i Nordic Built Cities Challenge - en nordisk konkurrence organiseret under Nordisk Ministerråd.

- Vi har måske været lidt på tværs i Danmark, da vi skulle tilpasse vores proces, så den nordiske konkurrence kunne foregå nogenlunde ens i alle landene. Vi var nødt til at udfordre nogle dele af processen, fordi det var vigtigt for os at sætte den sociale innovation på dagsordenen – noget som konkurrencen ikke lagde op til fra start af. For det vi kan i norden, det er at tænke i helheder, hvor både sociale og fysiske hensyn spiller ind, fortæller Eva Christensen.

Det nordiske ministerråd har fokus på at gøre de nordiske lande til den førende region inden for innovation og bæredygtig vækst. Konkurrencen er en del af en fælles politisk satsning, hvor de nordiske regeringer er gået sammen for at fremme nordiske løsninger indenfor bæredygtig byudvikling.

Nordic Built Cities Challenge handler om at skabe bæredygtige byudviklingsprojekter. Men Københavns Teknik- og Miljøforvaltning ville også have social innovation til at være en del af projektet. Områdets borgere skulle tænke med på projektet fra begyndelsen, så den lokale læring og viden blev forankret i projektets kerne.

- For os var det afgørende at de ekstra ressourcer fra ministerrådet skulle bruges til at skabe projektet sammen med byens borgere. Det gør alting mere komplekst,  og til at begynde med havde vi problemer med at formidle til den internationale jury hvorfor sådan en samskabelse og helhedstænkning skaber merværdi. Men i sidste ende var det det, der var afgørende for, at det danske projekt vandt, siger Eva Christensen.

Borgere skal udvikle byen sammen fysisk

Københavns Kommunes byudviklingsprojekt med udgangspunkt i Hans Tavsens Park og Korsgade har fået international hæder og har indtil videre været vist frem på konferencer i Mexico, New York, Milano, Austin og Kina.

Projektet er hædret netop fordi, det har et dobbeltgreb, hvor områdets sociale strukturer udvikles i takt med de fysiske. Med juryens ord har vinderprojektet taget en klimaudfordring og gjort den til en investering i socialitet og godt hverdagsliv:

Samtidig med at Hans Tavsens Park skal kunne opsamle regnvand og sikre Nørrebro mod oversvømmede kældre, løser man en række andre problematikker. Et stærkt element i projektet er for eksempel, atKøbenhavn skal være grønnere. Derfor arbejder projektet med grønne biotoper og små grønne mødesteder, der både skaber renere luft, vand og åndehuller og fungere som ramme for at børn og voksne møder hinanden, bevæger sig og lærer noget.

- Det er en central tanke, at det er områdets sociale fællesskaber, der sammen udvikler byen fysisk. Sammen dyrker borgerne stiklinger og planter dem ud i kvarteret, så der opstår grønne områder og sociale fællesskaber over tid.På den måde bliver der produceret bynatur, som kan ændre byen fysisk over tid. Man skal se for sig, at kvarteret bliver grønnere år for år, men det sker fra et hjerte med et community-greb, hvor det fysiske og sociale er tænkt sammen, siger Eva Christensen.

Rådgivere kom bag facaden hos borgerne

Netop fordi projektet ikke kun skulle være fysisk, men også tage sociale hensyn og tænke social innovation ind fra begyndelsen, blev den danske proces tilrettelagt med stor vægt på samskabelse.

De rådgivervirksomheder der var med, skulle være klar til at blive udfordret af områdets beboere. Og områdets beboere skulle være klar til at gå ind i en faglig dialog og dele ud af deres viden.

- Vi har stillet klare krav om, at vores professionelle partnere skulle være parate til at gå i dialog både med borgerne og med hinanden. De forpligtede sig alle på en meget tydelig innovationsdagsorden om samskabelse, selv om de også var i konkurrence med hinanden, fortæller Eva Christensen.

Det var tegnestuen SLA, der stod i spidsen for vinderteamet, der bestod af Rambøll, ArkiLab, Den Nationale Platform for Gadeidræt, Aydin Soei og Social Action. Men op til aflevering af de endelige forslag skulle de tre konkurrerende teams deltage i innovationsworkshops, og tage mod hinandens og borgernes direkte feedback på deres forslag.

- Vi faciliterede samskabelsesprocessen blandt andet med historiefortælling og designmetoder. Vi satte for eksempel en række hjemmebesøg op tidligt i processen, så rådgiverne kunne komme bag facaden på kvarteret og trykprøve deres hypoteser. Samtidig kunne borgerne være værter og fortælle, hvad der betyder noget for dem. Den type viden er afgørende for, at man investerer i det rigtige. Og så er den lokale viden og de lokale fortællinger helt centrale for at forstå, hvilken identitet der knytter sig til stedet, siger Eva Christensen.

Når man sætter rådgivere og arkitekter til at skabe projektet sammen med borgerne tidligt i processen, så giver det også bedre resultater i et højere tempo, fordi borgerne bidrager med en utrolig stærk viden om deres område. Og det betød, at de tre konkurrerende rådgivere kom med tre stærke forslag.

 Efter første møde tegnede arkitekterne skitser og fik derefter umiddelbart kritik fra hinanden og fra borgerne. Det betød, at de dårlige ideer blev slagtet med det samme. I de endelige skitseforslag endte vi til gengæld ud med tre virkelig gode forslag, hvor det var tydeligt, at arkitekterne havde inddraget borgernes indspil og lært af hinanden, fortæller Eva Christensen.