Tilmeld dig Innovationspraktik 2018

Det er nu, du skal tilmelde dig årets Innovationspraktik og få faglig inspiration, værdifulde indblik og nye relationer.

Deltag i Innovationspraktikken som vært eller praktikant og udvid dit netværk, få inspiration og et værdifuldt blik på egen opgaveløsning. Det er nu, du skal tilmelde dig.

Deadline er fredag den 8. juni 2018.

Praktikken forløber i 2-5 dage den 10.-14. september og er for alle offentlige arbejdspladser. Tilbuddet er skabt for at gøre det lettere for offentlige arbejdspladser, ledere og medarbejdere at lære af hinanden – på tværs af den offentlige sektor. Det er gratis at deltage.

Læs mere om COI's Innovationspraktik her >

Hvem har tilmeldt sig?

Blandt de mange spændende værter, der deltog i sidste års praktik, er: Aalborg Kommune, Dragør Kommune, Kolding Kommune, Bornholms Regionskommune, Vejle Kommune, Albertslund Kommune, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Institut for Blinde og Svagsynede, Det kongelige Bibliotek, Food Maker projektet, Århus kommune, Hedensted kommune, Center for Innovation, Århus, Ishøj kommune, DSB Digital Labs, Viborg kommune og mange flere.

Få din egen arbejdsplads til at være vært

Hvis din egen arbejdsplads er tilmeldt som vært, vil du som praktikant få en højere prioritet, når vi skal matche værter og praktikanter. Erfaringer fra tidligere år viser nemlig, at der er flere tilmeldte praktikanter end værter. Opfordr derfor også din arbejdsplads til tilmelde sig som vært.

Tilmeld dig her

Klik på knapperne herunder for at åbne tilmeldingen som henholdsvis vært og praktikant. Du kan også tilmelde dig som vært, hvis du er privat virksomhed eller frivillig organisation. God praktik!




Tilmeld nyhedsbrev
Få nyheder om COI og offentlig innovation direkte i din indbakke.